24. juni 2022

Så blev det tid til Rally Himmerland – DM3 i Aalborg

bmsport

Det er knap 2 måneder siden sidst, og nu blev det endelig tid til DM rally igen. Denne gang er det den 3. afdeling af Danmarksmesterskabet der afholdes i Aalborg.

Løbet afholdes den 25. juni med rallycentrum på Flyvestation Aalborg. Her kan du opleve servicepladsen summe af liv, se de mange rallybiler og købe et rally program til hastighedsprøverne.

Den første bil starter med at kører klokken 08:00 fra hovedkvarteret på flyvestationen og den første bil er i mål klokken 17.38

Hvis du vil ud og se rally

Rallyløbet har hovedkvarter på Flyvestation Aalborg, det er her du skal møde op hvis du ønsker at se bilerne på servicepladsen og/eller oplysning om hvor løbets hastighedsprøver bliver kørt.

Publikums programmet til Rally Himmerland kan købes lørdag fra 07.00 til 11.30 hos Shell Støvring og derefter på lufthavnsområdet. Programmet koster 100 kr og er inklusiv parkering i Aalborg lufthavn.

Der oplyses først information om de enkeltes hastighedsprøver nøjagtige lokation på løbsdagen.

Vil du følge løbet live?

Rally-results.dk har live tidtagning på alle bilerne i løbet, og i morgen den 25/6 vi på vores opslagstavle linket så du kan følge løbet live fra din telefon eller computer.

Stort startfelt og hårde dyste

Den danske rallyelite indtager de Nordjyske veje og på deltagerlisten finder du blandt andet Ib Kragh i sin helt nye Hyundai i20 N, Marco Gersager i sin helt nye Skoda Fabia Rally2 Evo, Kenneth Madsen og Jacob Madsen fra Team Glad Sport i deres Peugeot 208, Oliver Saust i Opel Corsa Rally4, Casper Venning i Renault Clio R3T og mange mange flere.

Der er lagt op til hårde dyste i klasserne og med hele 79 biler tilmeldt til løbet er der massere at rallybiler at se på hele dagen. Se hele deltagerlisten her.

Løbet arrangeres af Motorsport Nordjylland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *