29. juni 2022

Rally Himmerland blev en varm fornøjelse – Resultater og billeder fra DM3

dm3-resultat

På en meget varm og solrig lørdag blev der afholdt Rally Himmerland i Aalborg med rallycentrum på Flyvestationen ved byen. Løbet var tællende som den tredje afdeling af Danmarksmesterskabet i rally.  

Om formiddagen blev der kørt fire DM rally prøver syd for Aalborg og efter middagspausen var det mere rallyshow lignende prøver på Flyvestation Aalborg deltagerne skulle igennem. Deltagerne til dette års DM3 havde delte meninger om opbygningen af rallyløbet med disse hastighedsprøver på Flyvestationen, men til gengæld var det set med publikumsøjne et super arrangement da der var mange gode muligheder for at se godt race og de fine rallybiler. 

Dagens hurtigste mandskab

Dagens hurtigste mandskab blev for tredje gang til DM Rally i år Kenneth Madsen og Mette Felthaus fra Team Glad Sport i deres Peugeot 208. Med hurtigste tid og  prøvesejr på 7 ud af 10 hastighedsprøver taler deres præstation helt for sig selv. 

På andenpladsen generelt kom Ib Kragh og Ditte Kammersgaard i deres spritnye Hyundai I20N. Udover andenpladsen vinder de også titlen som Danmarksmester i rallyshow, da de vandt Au2parts Rallyshow DM Aalborg der var en del af DM-ugen på Flyvestation Aalborg.

Tredjepladsen generelt gik til Marco Gersager og Carina Møller i deres også helt nye Skoda Fabia Evo 2 R5 der leverede flot kørsel og gode tider på rallyprøverne. Et solidt makkerpar der kun bliver bedre og bedre for hvert løb de kører sammen.

I RC4 klassen leverede Jacob L. Madsen og Line Nedergaard igen topresultat og scorede maksimal point med første pladsen i klassen, på andenpladsen kom Oliver Saust og Peter Rasmussen i deres Opel Corsa og på tredjepladsen gik til Casper Venning og Kristian Birk fra Venning Motorsport i deres Renault Clio.

Lasse Karlshøj og Isabella Kvick fik en flot andenplads i RC5 klassen med deres Opel Adam kun overgået med få sekunder af Thomas og Preben i deres nye Renault Clio Rally5. 

Steen Andersen leverede maksimal fart og gode tider på hastighedsprøverne hvilket resulterede i en klassesejr i Rally5 National, på anden pladsen kom Nicki og Mie fra NickiMotorsport i deres Mitsubishi Evo. 

John Frederiksen og Brian Larsen fra Team Hyllinge Racing scorede top point i klassen i deres BMW 1M, efterfulgt af Alex Siersbæk og Rikke Pajbjerg i deres Peugeot RCZ. 

Rallyteam Mejer med Kurt og Steen forsvarede føringen i den historiske rally klasse med en klassesejr. 

Klassevindere

RC2 – Kenneth Madsen / Mette Felthaus i Peugeot 208
RC4 – Jacob L. Madsen / Line Nedergaard i Peugeot 208 Rally4
RC5 – Thomas Andersen / Preben Lønberg Jensen i Renault Clio
Rally1 National – Anders Kirkeby Hansen / Nicolai Aamann i Ford Fiesta
Rally2 National – Ulrik Pedersen / Dorthe Rosenberg i Peugeot 207
Rally3 National – Claus Lanther / Mogens Gotlob i Suzuki Swift
Rally4 National – John B. Frederiksen / Brian Larsen i BMW 1M E82
Rally5 National – Steen Andersen / Henrik Dernof i Mitsubishi EVO X
Rally7 National – Erik Borel / Kevin Rydal i Opel Kadett GSi
Rally8 National – Ronnie Jensen / Vagn Aage Jensen i Toyota Corolla GT
Rally9 National – Kurt Mejer / Steen Bøgelund i Volvo 242 Turbo

De uheldige deltagere

Flere deltagere måtte se sig slået på dagen, blandt andet Søren Preisler/Charlotte Østergaard der måtte udgå med lavt olietryk ligesom at ALF Motorsport også måtte trække sig med motorproblemer på deres Peugeot 106. Torben Sørensen/Henrik Petersen måtte udgå med en afkørsel ved Prøve 3 målstregen.

Videoer og billeder

Hvis du vil se klip og tv-programmer fra DM3 rally og opleve rallysporten kommer der løbende programmer op fra løbet på Racenettv.

Claus Boch fra Rallyspeed.dk ligger også videoer på hans YouTube kanal løbende fra løbet. 

Fotografer der ligger op fra rallyløbet:

Næste DM Rally

Nu venter der en sommerferie for rallysporten i Danmark hvor de fleste gennemgår deres biler fra a til z så de er klar til anden halvdel af sæsonen på den anden side af ferien. Det næste DM rally der bliver afholdt er den 9-10 oktober hvor der er Sydhavsrally på Falster. Inden da bliver der blandt andet holdt Gammelrand rallysprint, Juelsminde Sprint, Yokohama Vest #2, og mange andre mindre løb du kan tage ud og se. 

Gå ikke glip af

Den 23. juli afholdes der KOMO Rallysprint i NCC Grusgrav i Svebølle. Rallysprintet har en lang tradition bag sig og er et af de fedeste rallyløb i Danmark – Læs mere om KOMO Rallysprint 2022 her.

Se billeder fra løbet her

Billeder er taget af K-J-Foto / Kim Jepsen.
Se alle hans billeder fra dagen på Facebook her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *