9. januar 2023

Otte danske rally-teams inviterer til PRE-START og oplevelser i Assens

1 prestart 2023

Ved PRE-starten i 2020 var der stor interesse fra publikum, som mødte talstærkt op.

De er på vej til verdens største rally for historiske biler:
Otte danske rally-teams inviterer til PRE-START og oplevelser i Assens

LEGO-konkurrencer, bålhygge, Moon Car-ræs, en rallysimulator og selvfølgelig masser af flotte biler er blandt oplevelserne, når de danske deltagere fra TEAM FYNSKE BANK DANMARK afholder pre-start i Assens. Det sker lørdag den 21. januar fra kl. 10.00 til 14.00 – forud for deres deltagelse i det 25. Rallye Monte Carlo Historique.

Kl. 13.30 sender Assens Kommunes borgmester Søren Steen Andersen traditionen tro de forskellige rally-teams afsted fra Torvet i Assens med et minuts mellemrum. Og mon ikke Torvet bliver fyldt af begejstrede voksne og børn? Det har det i hvert fald været de foregående tre gange, de eventyrlystne rally-teams har afholdt pre-start i Assens.

Sammen med de deltagende Rallye Monte Carlo-biler, vil der være udstillet flere historiske biler – både oldtimers- og rallybiler. Og inden løbet vil det også være muligt at få en snak med de danske rally-teams, der snart skal deltage i verdens største rally for historiske biler.

Ud over udstilling af de mange biler er der i 2023 atter stor fokus på aktiviteter for børnene under hele arrangementet:

  • KFUM Spejderne Verninge stiller op med bålfade, hvor der ristes skumfiduser og laves popcorn, ligesom de serverer varm kakao til både børn og voksne gæster på torvet.
  • For de mindre børn mellem 3 og 8 år, vil der fra kl. 10.00 til 13.00 være en LEGO byggekonkurrence med flotte præmier fra LEGO.
  • På torvet er der Moon Car-bane i samarbejde med Børnehaven Gustavsminde. Her vil der være små præmier til de første 125 børn, der gennemfører banen og flotte pokaler til den hurtigste kører i tre forskellige aldersklasser.
  • Flere gange Danmarksmester i rally, Ib Kragh fra Juelsminde kommer med sin fine rallysimulator, som er bygget op om en rigtig rallybil. Her bliver der mulighed for at forsøge at sætte hurtigste tid på en realistisk digital rallyprøve. (Også for voksne!)
2 prestart 2023
Spejderne fra Verningegruppen tænder op for bålene ved PRE-starten i Assens den 21. januar

Nyhed: LEGO rally-masters for skoler

Fra kl. 10.00 til 13.00 afholdes der for første gang LEGO Rally Masters, hvor fire udvalgte elever fra nogle af områdets 6. og 7. klasser dyster om en 1. præmie på 5.000 kr. til klassekassen – skænket af FYNSKE BANK ASSENS. Eleverne skal bygge en større LEGO Technic-model, hvor arbejdet bedømmes efter elevernes evne til teamwork og planlægning. Kl. 13.30 vil den vindende klasse blive kåret af dommerpanelet, som udgøres af filialchef René Gramm Jeppesen og otte medarbejdere fra Fynske Bank Assens.

Følgende skoler deltager:

Peter Willemoesskolen: Kontakt: Jytte Stork Aagaard: 64 74 77 95.

Strandmølleskolen: Kontakt Thomas Lyngdorf: 27 12 45 20.

Salbrovad skolen:  Kontakt Jørgen Rasmussen 42 59 40 20.

Ebberup skolen: Kontakt Karin Nedergaard Christiansen: 20 43 83 89.

De danske Monte Carlo Historique deltagere, du kan møde i Assens er:

Jan Østergaard-Nielsen, Juelsminde og Mette Rygaard, Juelsminde / PORSCHE 924 TURBO
Lars Hindsgaul, Assens og Arne Pagh, Strib / FIAT 128 COUPÉ
Per Vilslev, Hillerød og Erik Andersen, Vedbæk / OPEL KADETT GTE
Arne Fasberg, og Bent Fasberg / HILLMANN AVENGER fra 1973
Kenneth Kruse Simonsen, Charlottenlund / Otto Kristensen, Tune / LANCIA FULVA HF fra 1968
Søren Bunk Jensen og Jakob Knudsen, Skanderborg / PORSCHE 911 SC fra 1979

3 prestart 2023
De lokale kørere fra Fyn, Lars Hindsgaul og Arne Pagh, flages afsted fra torvet i Assens i 2019

TEAM FYNSKE BANK DANMARK

Kort over til og frakoersel til torvet

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *