11. marts 2025

Mere sport med klassiske biler

Far og datter

DASU Classic udvides – DASU Youngtimer og el-biler kommer til.

Har man en klassisk bilen youngtimer, eller en elbil, åbnes der nu helt nye muligheder for at være med i bilsportenDet sker i regularityløb, en form for slow-rally, hvor alle kan deltage, også selv om man er helt uden erfaringer. 

”Den kendte DASU Classic-serie er nu udvidet, så biler til og med 1995 kan være med. Desudenintroducerer vi DASU Youngtimer for biler fra 1996 til og med 1999, og en klasse for el-biler, så endnu flere bilentusiaster kan deltage. DASU Classic er den perfekte indgang til bilsporten for ægtepar eller forældre/børn-mandskaber, der gerne vil ud at nyde de små landeveje,” udtaler Michael Kristiansen fra Dansk Automobil Sport Unions turneringsudvalg for vejsporten.

Hele serien, der fremover består af DASU Classic, DASU Youngtimer, DASU Electric samt Åben klasse for nyere benzin- eller dieselbiler, byder på seks løb og lægger ud den 5. april på Fyn.

Dansk Automobil Sports Unions Turneringsudvalget for Vejsporten har udskrevet følgende klasser i 2025:

• DASU Classic: De historiske klasser er forlænget til og med 1995: Elite, Ekspert, Sport, Touring, Begynder. 

• DASU Youngtimer: For biler fra 1996 til og med 1999.

• DASU Åben klasse: For deltagere i nyere biler efter 1. januar 2000.

• DASU Electric: For elbiler uanset årgang.


Hermed er der for første gang i vejsporten udskrevet en regulær klasse for elbiler.

For at hjælpe alle nye deltagere godt i gang afholdes der i marts fire gratis kurser i Hårby, Roskilde, Horsens og Måløv, hvor man kan lære at køre regularityløb. Alt, hvad man behøver, er en bil, en kører, en codriver og en mobiltelefon.

Kontakt og tilmelding til de gratis kurser er via mail:

Fyn: 22. marts i Hårby, kontakt: formand@mkc-sport.dk
Sjælland: 22. marts i Roskilde, kontakt: michanders1@gmail.com

Jylland: 29. marts i Horsens, kontakt: jan.ostergaard1960@gmail.com
Sjælland: 30. marts i Måløv, kontakt: smkg@smkg.dk

Alle informationer fås her:

Klik ind på www.dasuclassic.dk. Her kan man også tilmelde sig informationsbrev og finde nyheder.

Dansk Automobil Sports Union
Turneringsudvalget for vejsport
Michael Kristiansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *