Den 25. september blev der afholdt John Frederiksen Rally Show på den velkendte hastighedsprøve på Roskilde Dyrskueplads. Fire heats á 3,5 omgange på 6,75 rundbane med 100% asfalt ventede det snævre startfelt på 45 deltagende biler.
Øverst på skamlen stod Marco Gersager efter 4 ud af 4 heat sejre, på andenpladsen Anders Lysen og tredje pladsen gik til John Frederiksen.
Nicki Weber måtte udgå i hans Peugeot 206 efter et frontalt møde med en chikane, og ligeledes måtte Allan Møller i sin BMW E46 parkere bilen udenfor hastighedsprøven på gruset efter han tabte baghjulet, da de ramte en afspærring.
Efterårsvejret viste sig fra sin fineste side og rallysprintet var den perfekte opvarmning til den kommende femte runde af Dansk Super Rally i Tyskland.
Klassevindere
RS1 – Erik Christensen i Volvo 242
RS2 – Gert Marboe i Citroen DS3
RS3 – Oliver Saust i Opel Corsa Rally4
RS4 – John Frederiksen i sin BMW 1M E82
RS5 – Marco Gersager i sin Skoda Fabia Rally2 EVO
RS6 – Michael Boesen i sin Toyota Corolla
RS7 – Erik Borel i sin Opel Kadett GSI
RS8 – Poul Pape Juel Jensen i sin Morris Cooper S
RS9 – Johnny Pedersen i sin BMW E30 M3
Resultatliste
Gå ikke glip af
Den 29. september afholdes der TorsdagsRally i Hammel, og den 30. + 1. oktober afholdes femte runde af Dansk Super Rally i Nordtyskland når der skal køres Cimbern Rally 1 + 2 etape.
Billeder fra løbet
Vil du købe billeder uden logo? Læs mere og bestil her.
Mangler der et billede af din bil? Det er ikke alle billeder vi ligger op her på siden, du er velkommen til at sende os dit start nummer på e-mail så ser vi om vi har et liggende af din bil.