“For fuck sake – just shoot me!”
Sådan opsummerede Kasper Halberg ganske præcist stemningen efter årets sidste løb – MRF-finalen i Kolding, hvor en ellers fed sæsonafslutning blev stoppet af tekniske problemer.
⸻
🌧️ Regn, blade og glatte forhold
Finalen i Kolding bød på en fed og udfordrende prøve med lidt af det hele – hurtige sving, smalle sektioner og glatte veje.
Og med massive mængder regn og efterårsblade på asfalten, blev det en af årets mest teknisk krævende prøver.
“Jeg har aldrig været stor fan af regn – jeg er helt klart mere til tørt føre. Men det vælger man jo desværre ikke selv,” fortæller Kasper med et smil.
For teamet blev det første gang i år, de skulle køre på regndæk, og de tog ingen chancer i første heat.
Skodaen blev kørt forsigtigt ud, men det stod hurtigt klart, at bilen stadig manglede kræfter – samme problem som havde plaget den siden Stoholm.
⸻
⚙️ Motorproblemer – igen
Siden DSR5 i Stoholm har teamet forsøgt at finde årsagen til, at Skodaen ikke trækker som den skal.
Dialogen med folkene, der byggede bilen, havde peget på tændingssystemet som mulig årsag, så flere dele blev skiftet op til finalen – men uden held.
Efter første heat lød motoren anderledes, og bilen trak næsten ikke længere.
Teamet kontaktede motorbyggeren og besluttede at tage toppen af motoren for at finde fejlen.
Her stod det hurtigt klart, at der var et reelt problem, og Halberg Motorsport valgte derfor at trække sig fra løbet for at undgå alvorlige skader på motoren.
“Det er frustrerende at slutte sådan her, men skodaen er bare en stor gavebod! Vi har kæmpet med bilen hele året, når vi bare gerne ville have nogle vigtige kilometer i den,” siger Kasper.
“Men hellere trække sig end at ødelægge noget dyrt.”
⸻
🔧 Fokus mod 2026
Selvom 2025-sæsonen har været præget af uheld, mekaniske problemer og aflyste løb, tager teamet mange vigtige erfaringer med videre.
“Det har ikke været vores år, det kan vi ikke lægge skjul på. Men vi har lært sindssygt meget – både om bilen, samarbejdet og om os selv som team. Vi har også fået flere nye folk med på holdet, så der er helt klart noget positivt at bygge videre på.”
Nu går blikket frem mod 2026-sæsonen, hvor motoren igen skal skilles ad og gennemgås i vinterpausen.
Planen er, at Skodaen skal stå klar til sæsonåbningen i Herning til februar, med fuld kraft og løst potentiale.
⸻
📅 Fremtiden
Kalenderen for 2026 er under udarbejdelse, men teamet forventer en kombination af et mindre antal sprintløb ind vi har haft i 2025, en fuld DM/DSR-sæson og udvalgte internationale løb.
“Nu skal vi bare have motoren fikset, få lidt ro på og nyde vinteren uden alt for mange problemer at løse,” afslutter Kasper.
“Så er vi klar til at komme stærkt tilbage i 2026.”
Jeg vil gerne på teams vejne slutte af med at takke alle de mange mange mennesker som har været med til at bakke op om dansk rally i 2025 – uden jer alle kunne vi ikke udøve vores alles rally sport, og vi er jer alle taknemmelige!
Vi glæder os til at se alle igen i 2026 💪🏻🤗🥳
