21. august 2026

Glad Sport klar til årets første rally i Danmark

gladsport

Kenneth Madsen/Mads Dalsager stiller lørdag til start i Rally Juelsminde

Med undtagelse af et par sjællandske rallysprints har det været på de udenlandske hastighedsprøver, at Glad Sport i år har været aktiv. Men lørdag deltager teamet for første gang i et rally på dansk grund, når Kenneth Madsen (Slagelse/Viborg) stiller til start i Rally Juelsminde.

”Det plejer at være godt i Juelsminde, og ja, det bliver godt at komme hjem igen,” siger Kenneth Madsen, der har vundet løbet i de tre seneste år. ”Mads og jeg går selvfølgelig efter en ny sejr. Det er noget tid siden, at jeg har kørt rigtig rally, men det plejer ikke at være noget problem. Det skal nok gå.”

Rally Juelsminde arrangeres af bl.a. Ib Kragh, der i mange år har været en af Kenneth Madsens konkurrenter.

”Jeg har snakker jævnligt med Ib, og han skulle have fundet en ny hastighedsprøve, ligesom der nogle af de kendte hastighedsprøver afvikles anderledes,” siger Kenneth Madsen.

”Det er et flot felt, der er blevet samlet,” lyder det fra Mads Dalsager. ”Vi vandt sidste år, men dengang var der ikke så mange Rally2-biler i feltet. Konkurrencen bliver hårdere i år, og vi bliver flere om buddet, og det bliver fedt. Der er i hvert fald ikke noget, som er givet på forhånd.”

”Det plejer at være et godt løb, hvor der er nogle gode folk, som står bag. Det er vores første rigtige rally i Danmark, og det bliver sjovt at hilse på dem, man har kørt med før.

Rally Juelsminde er 323 km langt, og tæller 12 hastighedsprøver på i alt 122,5 km. Hele tre gange skal der afvikles en hastighedsprøve i Juelsmindes gader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *