9. februar 2026

Fra hurtigst generelt – og så gik det ellers ned ad bakke…

DSR1 i Herning blev årets første afdeling – og det blev et ægte vinterrally.
Minusgrader, sne og is satte scenen for en af de mest udfordrende sæsonstarter, vi længe har prøvet.

Allerede torsdag kom der store mængder sne. Generelt var vejene rimelig frie, men der var mange sektioner med is og sne på vejen, hvilket gjorde løbet ekstremt krævende – især når man ikke ligefrem kalder sig selv en specialist i glatte forhold.

“Jeg har altid sagt, at jeg ikke er den stærkeste kører, når det bliver glat,” lyder det fra Kasper Halberg.

🚀 Prøve 1 – hurtigst generelt (!)

Og alligevel…
Vi åbner løbet med at sætte hurtigste tid generelt på prøve 1.

Da vi ringer ind til service for at høre, hvordan det var gået, troede jeg ærligt talt, at teamet tog pis på os, da Jonas fortalte, at vi var hurtigst.

Det viste sig at være rigtigt.

Det er en kæmpe milepæl for Halberg Motorsport.
Vi har aldrig før sat hurtigste tid på en prøve i DM, så det betyder virkelig meget for os.

“Nu mangler vi bare den næste milepæl – at vinde en afdeling,” griner Kasper 😅

❌ Prøve 2 – og vi gør det svært for os selv

Euforien blev dog kortvarig.
På prøve 2 kører vi af vejen og går i stå, hvilket vi kan se på kameraet koster os omkring 40 sekunder, før Skodaen er i gang igen, og vi kommer tilbage på vejen.

Samtidig laver vi en klassisk “sæsonstart-fejl”.
På det glatte føre føles det som om bilen skubber for meget med anti-lag-systemet, så jeg vil sætte det i low…
men får i stedet sat det i high 🤦‍♂️

Problemet bliver derfor bare værre – og først i mål opdager vi fejlen.

På et tidspunkt overvejede jeg seriøst at slukke anti-lag helt, fordi jeg jo troede, jeg allerede havde sat det i low – Det havde jeg bare ikke.
Så ja… vi skulle lige i gang 😅 siger Kasper Halberg

😬 Prøve 3 og 4 – rytmen udebliver

Prøve 3 kører vi ganske enkelt ikke godt.
De mange vinkelsving og konstante skift mellem 1. og 2. gear gør hvis at jeg begynder at kede mig lidt – og så ryger der for meget tid på håndbremse og sidelæns kørsel i stedet for effektiv fremdrift. Self ikke okay når man deltager i et DSR løb, siger Kasper Halberg

Prøve 4 bliver en gentagelse – dog mere fornuftig og uden leg.
Men med cirka 2 km igen sker det, der sætter punktum for teamets løb:

👉 Turboen står af midt på prøven.

Ingen advarsler.
Ingen mærkelige lyde.
Trykket forsvinder bare – og uden turbo kan sådan en motor absolut ingenting.

Vi triller prøven igennem og må derefter udgå af løbet. Men tiden stadig hurtigere ind prøve 3, så vi fandt da farten derude, ind til turboen sagde farvel, siger Kristian Sortberg.

🛠️ Rally er holdsport

Selvom resultatet ikke blev, som de håbede, var der stadig stærke øjeblikke.

Vores service team var fuldstændig fantastiske.
Det er noget helt særligt som kører at hoppe ud af bilen, trække sig lidt væk – og bare stå og se sit team arbejde på bilen, fejlfinde og forsøge at lappe det hele sammen igen.

“Det gør mig sgu stolt – og det viser tydeligt, hvorfor rally er en holdsport,” siger Kasper.

🤝 Samarbejdet bliver bedre og bedre

Samarbejdet mellem Kasper og Kristian Sortberg fungerede igen rigtig godt – og bliver kun bedre løb for løb.

Det er lidt sjovt, for allerede på prøve 1 siger jeg til Kristian, at jeg føler mig rusten, og flere gange beder jeg ham gentage noter, fordi jeg ikke helt hører efter. Og alligevel… sætter vi hurtigste tid 😅 siger Kasper

Det siger en del om potentialet i samarbejdet – og om hvor meget mere der er at hente, når de får flere kilometer sammen.

🔜 Videre med hovedet højt

DSR1 i Herning bød på både en historisk milepæl og en brat afslutning.
Men én ting står klart:
Når det spiller, kan de være med helt oppe i toppen, selv som et low budget rallyteam!

Nu skal bilen fixes, erfaringerne tages med – og så jagter vi næste skridt.

For fra hurtigst generelt…
der er der altså kun én vej, de gerne vil næste gang 😎🏁

Sidst vil vi gerne takke alle officials for det kæmpe arbejde I har lagt i løbet og løbsledelsen! Vi sætter stor pris på jer og jeres tid! Af hjertet tak fra Halberg motorsport!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *