I marts måned kom det frem at en lang æra i dansk motorsport var slut, da det lå fast at Kjellerup og Omegns Motorklub måtte træffe beslutningen om at lægge sit populære Fårvang Rallyshow i graven.
Rallyshowet i Fårvang har altid været en fest og stemning hvor publikum kom tæt på rallykørerne, og den stemning er der nu et håb om bliver genskabt når Fårvang Rallyshow bliver til Juelsminde Sprint.
Den syvdobbelte Danmarksmester Ib Kragh der har vundet Fårvang Rallyshow ikke mindre end fem gange er nu opsat på at arrangere et rallyshow med hele seks heats for deltagerne og hvor publikum kan komme helt tæt på i hans hjemby Juelsminde.
Sammen med Kjellerup og Omegns Motorklub, der stod bag Rallyshowet i Fårvang, forvandler Ib Kragh Juelsmindes gader til et rallyshow mekka der både tæller til Yokohama Mesterskabet samt til Juelsminde sprintet.
Løbet afholdes den 13. august om eftermiddagen og kommer til at ske i Juelsmindes gader mellem byens bindingsværkshuse.
FEDT INITIATIV, Ib. Jeg ved godt, at det ikke KUN er dig, men der er jo nogen, der skal starte forandringerne – og du er en af dem, der tør.
Jeg håber, du og dine folk hurtigst muligt får informationer ud til alle dem, I gerne vil have med til at give ordet SHOW – den helt rigtige betydning. Fx som da vi lavede Biler for Millioner på Valdemars Slot på Tåsinge i 1994…
Har du brug for assistance – så kender du mig jo godt nok, til bare at skrive eller ringe.